Studiecafé


På Vejen Gymnasium og Erhvervsskole holder vi studiecafé to gange om ugen. Her kan du få hjælp til de almindelige lektier, men også afleveringer og større opgaver. I studiecaféen står dygtige elever fra de ældste klasser og faglærere fra forskellige fag klar til at hjælpe dig.

Som elev i studiecaféen får du hjælp af andre elever, der taler med dig i øjenhøjde, men der er også altid en lærer, der kan hjælpe. Ud over studiecafé har vi også både en skrivevejleder, en læsevejleder, en matematikvejleder og en ordblindevejleder, som du kan få hjælp af.

Der er altid mange elever med i studiecaféen, og derfor er studiecaféen både et hyggeligt sted at være, og også et sted, hvor du kan få hjælp med dine lektier, hvis du har behov for det. Og i øvrigt er der altid kage!

Du er altid velkommen til at kontakte skolens vejledere, hvis du har spørgsmål til skolens uddannelser eller til hverdagen på VGES. 

Du kan ringe til os ringe på tlf.: 75 36 32 77. 

Få svar på dine spørgsmål

Vejledning FAQ

Kan jeg få et ungdomskort?

Går du på en ungdomsuddannelse, kan du undersøge dine muligheder for at få et såkaldt ungdomskort. Med et ungdomskort opnås rabat på den daglige transport mellem hjem og skole.

Ungdomskort kan kun fås via hjemmesiden www.ungdomskort.dk. Det er her du bestiller kortet, og her kan du også læse mere om det. For at få adgang til hjemmesiden, skal du bruge MitID.

Bestilling af ungdomskort

For at få et Ungdomskort, skal du først godkendes i et selvbetjeningssystem. Når du er godkendt her, kan du bestille og købe dit Ungdomskort hos trafikselskaberne.


Hvordan bestilles et ungdomskort?

Når du logger på første gang skal du uploade et billede, dette billede bliver brugt til dit stamkort. Ungdomskort.dk finder selv de relevante zoner mellem din bopæl og dituddannelsessted. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at du påfører en via zone, hvis du ønsker en anden rejserute end den der bliver oplyst. Du skal betale dit Ungdomskort ved bestillingen, hvor du kan oprette en betalingsaftalemed kreditkort, dankort eller debetkort.

Der vil være en ekspeditionstid, men har du ikke kortet cirka 1 uge før første gyldighedsdag, bedes du selv rette henvendelse til Sydtrafik på post@sydtrafik.dk, hvor du oplyser problemstillingen samt CPR. nr. og navn.

Bemærk: Kan først søges efter 1. juni.

Kan jeg få SPS-støtte?

SPS er specialpædagogisk støtte, der skal sikre, at du kan tage en uddannelse på lige fod med andre, selvom du har en funktionsnedsættelse. Støtten har til formål at kompensere for de udfordringer, din funktionsnedsættelse giver i forhold til din uddannelse.

Alt efter hvilken funktionsnedsættelse, du har, og hvilken uddannelse du går på, kan du have behov for forskellige former for støtte. Det er den SPS-ansvarlige på skolen, der søger om støtte til dig. Du skal derfor kontakte skolen, hvis du har behov for specialpædagogisk støtte. 

Hvornår kan jeg få SU?

Du kan få SU og eventuelt studielån fra kvartalet efter, du er fyldt 18 år. Du kan søge cirka 1 måned før, du skal modtage SU. Du kan finde mere information og et ansøgningsskema på su.dk. 

Har du spørgsmål vedrørende din SU, er du altid velkommen til at komme forbi kontoret, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Gå til su.dk