STX er lige noget for dig, hvis du er interesseret i naturvidenskab, samfundsforhold, kultur og sprog. STX er alment dannende, så du møder mange forskellige fag og arbejdsmetoder, og du kommer til at arbejde med mange forskellige emner. Idræt og ét af de kunstneriske fag musik, billedkunst eller mediefag er obligatoriske på uddannelsen.
Hvis du gerne vil have musik på højeste niveau i gymnasiet, så kan du vælge mellem to studieretninger, nemlig musik-matematik og musik-engelsk. Undervisningen i musik bliver tilrettelagt, så du bliver præsenteret for mange forskellige musikalske genrer, temaer og arbejdsformer. Du kommer både til at arbejde med at analysere og fortolke musik, og med at skabe og fremføre musik.
Det er ikke noget krav, at du på forhånd har nodekendskab eller instrumentale færdigheder, da undervisningen giver dig træning både på det praktiske og det teoretiske område.
Fagene matematik og engelsk indgår i tværfaglige samarbejder med musik, men har naturligvis også hver sin faglige profil i studieretningen. Engelsk handler både om sprog, litteratur og samfundsforhold i de engelsksprogede dele af verden, og matematik giver dig en forståelse for matematiske metoder, teorier og anvendelser.
Studieretningen vil også give dig rig lejlighed til at deltage i skolens musisk-kreative miljø, som bl.a. omfatter optræden på morgensamlinger og den årlige musical.
Hvis du interesserer dig for naturvidenskab, naturfænomener, sundhed og teknologi, og hvis du kan lide at lave eksperimenter og at ”regne den ud”, så er en naturvidenskabelig studieretning det rette valg for dig. De naturvidenskabelige studieretninger kombinerer enten matematik-fysik-kemi eller biologi-kemi.
Matematik er det sprog, som mest præcist kan bruges til at udtrykke naturvidenskabelige teorier og erfaringer. I faget arbejder vi abstrakt og logisk, og du lærer at opbygge et matematisk argument og at udtrykke dig præcist.
I fysik beskæftiger vi os med alt fra dagligdags fænomener som regnbuer og luftskibe til de helt store spørgsmål som universets udvidelse og Big Bang. Fysik drejer sig om at opnå forståelse af vores fysiske omverden, og det gør vi blandt andet ved at lave eksperimenter og forsøg.
Kemi handler om stoffers opbygning og egenskaber. I laboratoriet vil du komme til at fremstille nye, kemiske forbindelser og lave analyser af f.eks. fødevarer, kosmetik og lægemidler. Du skal også prøve at formidle kemisk viden for andre og designe dine egne eksperimenter.
Biologi dækker over områder som fysiologi, genetik, økologi, bioteknologi og molekylær biologi. Mennesket er i centrum, men der arbejdes også med planter, dyr og mikroorganismer. Vi laver eksperimenter i laboratoriet og undersøgelser i naturen, som vi kombinerer med teoriundervisning og opgaveløsning.
De samfundsvidenskabelige studieretninger er for dig, der interesserer dig for samfund og politik i en stadig mere globaliseret og medialiseret verden. Du kan vælge at kombinere samfundsfag på det højeste niveau i gymnasiet med engelsk eller med matematik i studieretningen.
Vi får besøg af gæstelærere i form af politikere eller eksperter. I valgår vil det selvfølgelig give anledning til flere spændende aktiviteter, for eksempel vælgermøder og opinionsundersøgelser.
I samfundsfag vil du vil få en forståelse af centrale samfundsmæssige sammenhænge både i Danmark, Europa og i verden. Du vil komme til at arbejde med mange forskellige nationale og internationale emner, som vi undersøger ved hjælp af samfundsfaglig teori og metode, for eksempel interviews eller spørgeskemaundersøgelser
I engelsk kommer du til at arbejde med både sprog, litteratur og og samfundsforhold i den engelsksprogede del af verden. Der er mange muligheder for tværfagligt samarbejde med samfundsfag om spændende og aktuelle emner i den engelsksprogede verden.
Matematik i den samfundsfaglige studieretning understøtter arbejdet med tal i andre fag, først og fremmest i samfundsfag. Matematik gør det muligt at forstå og arbejde mere konkret med økonomiske modeller og statistikker, og du lærer at kunne vurdere kritisk, hvordan for eksempel medierne bruger – og misbruger – tal og statistik.
Hvis du er glad for sprog og interesseret i andre landes kultur, så skal du vælge en sproglig studieretning. Med den får du en studentereksamen med fokus på sprogkundskaber og kulturforståelse, der sætter dig i stand til at kommunikere i en global verden.
Det særlige ved de sproglige studieretninger er at du har 3 fremmedsprog. Med studieretningsfagene engelsk og spansk kommer du til at beherske to verdenssprog, der til sammen dækker meget store dele af verden. Ud over de to engelsk og spansk har du enten fransk som begyndersprog eller tysk som fortsættersprog.
I alle sprogfagene lærer du at tale og skrive sproget, du lærer grammatik, og du lærer at forstå andre landes kulturer gennem litteratur, film og andre medier. Du får med andre ord interkulturelle kompetencer og bliver i stand til at begå dig i en globaliseret verden.
Her finder du en samlet oversigt over studieretninger på STX.
Se oversigt her
Uddannelsens opbygning
STX-uddannelsen starter med et grundforløb på tre måneder, hvor du lærer skolen, årgangen, lærerne og fagene at kende. Du bliver også introduceret til de forskellige studieretninger og valgfag, så du er klar til at vælge netop din den studieretning i slutningen af grundforløbet.
Studieretningsforløbet starter i begyndelsen af november i 1.g og varer resten af din gymnasietid. Her får du mulighed for at fordybe dig mere i de fag, der interesserer dig mest.
"Det bedste ved at gå på VGES er, at man føler sig hjemme og bliver taget seriøst."
“Det betyder meget for mig, at der er et åbent miljø, og folk er imødekommende.”
STX er en alment dannende ungdomsuddannelse, hvor du har mange forskellige fag inden for både naturvidenskab, samfundsvidenskab, kultur og sprog.
Se mulige videregående uddannelser på ug.dk.
Gå til ug.dk
Du skal søge ind på STX på optagelse.dk.
Du skal have et samlet karaktergennemsnit på mindst 5,0 for at blive optaget på STX.
Du skal først vælge din studieretning i løbet af grundforløbet, så du har god tid til at beslutte dig. Når studieretningsforløbet er startet, kan man som hovedregel ikke længere skifte studieretning.
Der er både mundtlige og skriftlige eksaminer på STX. Din faglærer kan fortælle dig mere om, hvordan eksamen foregår i det enkelte fag.
Der er flere forskellige muligheder for at få hjælp, hvis du har brug for støtte. Vi har både elevcoach, sps-mentorer, ordblindevejleder og læsevejleder i huset.
Vil du være en del af VGES? Her får du alt det, du skal vide om hvordan du bliver elev. Læs om ansøgning, optagelse og vigtige datoer.
Vores vejledere står klar til at hjælpe dig med alt fra valg af uddannelse til livet på skolen. Skriv eller ring — vi svarer gerne på alle dine spørgsmål.
Kontakt vores vejledereVil du mærke stemningen på skolen og se, hvordan hverdagen foregår? Book et besøg og få en rundvisning — vi glæder os til at vise dig VGES.
Besøg os