HF – en gymnasial uddannelse på to år

En 2-årig HF er noget for dig, hvis du gerne vil tage en gymnasial uddannelse på 2 år. En HF er alment dannende, så du møder mange forskellige fag og arbejdsmetoder, og du kommer til at arbejde med mange forskellige emner.

Samtidig er uddannelsen professionsrettet, så vi er opmærksomme på, hvordan fagene kan bruges i din videre uddannelse eller job. I løbet af uddannelsen har du projekt- og praktikperioder, hvor vi sammen ser på, hvordan din fremtidige uddannelsesvej og dit fremtidige arbejdsliv kan se ud. En HF-uddannelse giver adgang til alle de mellemlange videregående uddannelser.


Uddannelsens opbygning

På første år af HF har du alle timer sammen med din klasse, bortset fra et enkelt valgfag, som er enten idræt, musik, billedkunst eller mediefag. Dine fællesfag er dansk A, engelsk B, matematik C, kultur- og samfundsfaggruppen (historie B, religion C, samfundsfag C) og den naturvidenskabelig faggruppe (biologi C, naturgeografi C og kemi C). 

På andet år af HF får du mulighed for at vælge det fagpakkeforløb, der passer til dig og dine interesser. Her får du mulighed for at fordybe dig mere i de fag, der interesserer dig mest. Du har stadig fællesfagene sammen med din klasse, men i fagpakkefagene er du sammen med andre elever på årgangen, som har valgt samme fagpakke. 

Alle fag på HF afsluttes med eksamen, hvor du får en karakter. Du får ikke karakterer undervejs i din uddannelse, der tæller med i dit eksamensresultat, men dine lærere taler med dig om dit faglige standpunkt flere gange i løbet af uddannelsen. 

Du kan vælge mellem tre fagpakker, som du kan læse mere om herunder.

Fagpakker

Pædagogik og Undervisning

Om fagpakken

Fagpakken Pædagogik og Undervisning er noget for dig, hvis du gerne vil arbejde med mennesker. Den er rettet mod dig, der overvejer at blive lærer, pædagog, socialrådgiver eller lignende.

Fagene

Fagpakkefagene er samfundsfag B og psykologi C, og de vil give dig en forståelse for menneskers adfærd i forskellige sammenhænge. Det har man brug for, når man skal arbejde f.eks. i en børnehave, en skole eller en institution. I samfundsfag vil du lære om forholdet mellem mennesker og samfund, bl.a. sociale mediers betydning i politik, velfærdsstatens udvikling og den sociale arvs betydning. I psykologi vil du lære om det enkelte menneskes udvikling, bl.a. barndommens betydning for dannelsen af menneskers identitet, hvordan mennesker påvirker hinanden i grupper, samt hvordan man kan skabe motivation for læring.

Udover dine fagpakkefag skal du supplere med ét valgfag på B-niveau. Vi har valgfag, der dækker flere forskellige interesser.

Handel og Kommunikation

Om fagpakken

Hvis du er interesseret i at arbejde med reklamer, virksomhedskommunikation, eller sociale medier, så er fagpakken Handel og Kommunikation noget for dig. Fagpakken er rettet mod dig, der overvejer at blive for eksempel SoMe-ansvarlig, PR-konsulent, kommunikationsmedarbejder eller lignende.

Fagene

Fagpakkefagene er samfundsfag B og markedskommunikation C, og de vil give dig en forståelse for forbrugernes adfærd. Det har man brug for, når man skal arbejde i såvel store som små virksomheder eller i kommunale institutioner. I samfundsfag B vil du lære om forskellige grupper i samfundet, deres kendetegn og livsstile, og du beskæftiger dig med emner som politik og medier, velfærd og integration. I markedskommunikation c vil du lære om, hvad der påvirker forbrugerens valg i forbindelse med beslutningstagning, samt hvordan virksomheder og institutioner opbygger deres kommunikationsmateriale for at have størst mulig effekt på forbrugerne.

Ud over dine fagpakkefag skal du supplere med ét valgfag på B-niveau. Vi har valgfag, der dækker flere forskellige interesser.

Sundhed, Politi og Forsvar

Om fagpakken

Hvis du godt kan lide fysisk aktivitet, og hvis du drømmer om et job i uniform eller indenfor sundhedssektoren, så er fagpakken ”Sundhed, Politi og Forsvar” noget for dig. Fagpakken er rettet mod dig, der overvejer at blive for eksempel politibetjent, fængselsbetjent, sygeplejerske, soldat, fysioterapeut eller lignende.

Fagene

Fagpakkefagene er idræt B og psykologi C, og de vil give dig en forståelse for menneskets psyke og fysik. Det vil du kunne bruge, når du skal arbejde på et hospital, i et fængsel, i forsvaret eller hos politiet. I idræt vil du blandt andet komme til at arbejde med krop og bevægelse, herunder skal du have praktiske idrætsaktiviteter såsom boldspil, opvarmning og styrketræning. Den praktiske idræt vil blive koblet til teori om fysiologi og kroppens opbygning. Desuden vil du få viden om idrætshistoriske og -kulturelle emner, fx doping, OL og gymnastikkens historie. I psykologi vil du lære om menneskets adfærd i og håndtering af forskellige situationer. Det kan være fx menneskers reaktioner i en krisesituation eller stresshåndtering. Du kommer også til at lære om fx radikalisering og om kommunikation mellem og med mennesker.

For at kunne vælge denne fagpakke, skal du have haft idræt på C-niveau i 1. HF.

Ud over dine fagpakkefag skal du supplere med ét valgfag på B-niveau. Vi har valgfag, der dækker flere forskellige interesser.

Fagpakker

Obligatoriske fag

Fagpakkefag

Valgfag

Dine fremtids-muligheder med en HF

En HF giver adgang til en bred vifte af videregående uddannelser – bl.a. pædagog, sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og mange erhvervsakademiuddannelser.

Uanset om du drømmer om at arbejde med mennesker, kreativitet, sundhed eller business, åbner HF dørene til mange muligheder.

Se mere på ug.dk

"Det bedste ved VGES er sammenholdet og relationerne mellem lærerne og eleverne."

Elev på VGES

"Studiestarten var mega god, og lærerne og eleverne var super imødekommende."

Elev på VGES

Få svar på dine spørgsmål

FAQ HF

Hvad er forskellen på HF og STX?

En HF tager to år, og den giver adgang til de mellemlange videregående uddannelser. STX tager tre år, og den giver adgang til de lange videregående uddannelser. 

Hvordan fungerer fagpakkerne på HF?

Du vælger din fagpakke i foråret på første år. Undervisningen i fagpakkefagene ligger på andet år, og den foregår på valghold, hvor andre elever fra din årgang har valgt samme fagpakke.

Kan jeg læse videre efter HF – fx til lærer eller sygeplejerske?

HF giver adgang til de mellemlange videregående uddannelser – som for eksempel lærer eller sygeplejerske. Se mulige videregående uddannelser på ug.dk. 

Gå til ug.dk

Er der adgangskrav?

For at blive optaget på HF skal du have bestået folkeskolens afgangsprøve med et karaktergennemsnit på mindst 4,0. 

Hvis du kommer fra 10. Klasse og ikke har et karaktergennemsnit på mindst 4,0, har du mulighed for at gå til en optagelsesprøve.

Hvordan søger jeg ind?

Du søger ind via optagelse.dk. 

Kan jeg få SU under HF?

HF er en ungdomsuddannelse, og her kan du søge SU, når du fylder 18 år.

Bliv elev på VGES

Vil du være en del af VGES? Her får du alt det, du skal vide om hvordan du bliver elev. Læs om ansøgning, optagelse og vigtige datoer. 

Bliv elev